Vær en god ven

 

Kan du ikke UDSTÅ at være en ven for én med en kronisk lidelse – i mit tilfælde sklerodermi – men det kan også være SLE, leddegigt, diabetes osv, så får du her opskriften på, hvordan du slipper ud af venskabet:

  • ring aldrig til dem
  • ring aldrig tilbage / svar ikke på beskeder
  • sig sårende ting
  • inviter dem ikke til sociale begivenheder
  • tilbyd ikke din hjælp
  • og allerbedst – fortæl dem, hvordan de skal have det, eller endnu bedre: “Tag dig sammen, så slemt er det vel heller ikke – du ser ikke syg ud!”

Men det gælder nu ikke kun os med kroniske lidelser – det gælder egentlig for alle.

Mange oplever også:

  • at man ikke ved hvad man skal sige, og trækker sig
  • at man er sygdomsforskrækket og tror alt fra nu drejer sig om sygdommen, og trækker sig

Da jeg i sin tid fik diagnosen, var jeg i den grad slået ud. Jeg havde jo googlet sklerodermi og læst, at alt i kroppen kan tage skade. HUSK NU – lad være med at google din diagnose, med mindre det er for at finde frem til en patientforening, der kan rådgive dig. Har du sklerodermi? Hop herhen – de er vilde efter at rådgive og sparre. Vi ER trods alt en sjælden skare – og det kan føles ensomt.

Nå, men da jeg fik min diagnose, var jeg i den grad slået ud – og jeg havde en samtale med en kollega, som absolut ikke anede, hvordan denne skulle svare mig: “Pjat med dig….”. Jeg har ikke snakket diagnose med vedkommende siden – og det er 9 år siden.

ER du den gode ven?

Så kender du sikkert til disse:

  • vær der for din ven uanset hvordan de har brug for dig (stort som småt)
  • deltag i et supportmøde/konference sammen
  • tilbyd at tage med til lægen – eller tilbyd at løbe ærinder, nogle gange kan transport være anstrengende
  • GRIN sammen – en god hjertelig latter gør underværker
  • fortæl din ven at du tænker på hende

I bund og grund skal du være, som du altid har været.

Jo, man forandrer sig, når man får en kronisk sygdom, for det ER hårdt: tankerne flyver og man bliver bekymret når et nyt symptom viser sig; man får måske bivirkninger af de store mængder medicin som man er nødt til at tage; man har tidspunkter man er enormt træt og er nødt til at melde afbud i sidste øjeblik, osv.

Men når det er sagt, så er jeg her stadig. Jeg er stadig MIG, men med en co-driver, for jeg slipper aldrig af med sklerodermien. Men jeg finder dagligt ud af at LEVE LIVET og være så meget MIG, som det er muligt.

Og vigtigst…. en auto-immun sygdom, en kronisk sygdom som sklerodermi, smitter ikke. VI er derimod mere modtagelige for sygdomme som forkølelser, lungebetændelser etc. Men det er en helt anden historie.

——————————————————————-
Image courtesy of sattva at FreeDigitalPhotos.net

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *