Jeg er tilbage

Jeg ved godt jeg ikke har været specielt aktiv på bloggen det seneste år til halvandet. Intet nyt er jo godt nyt.

Men der sker nu lidt alligevel. Min sklerodermi og jeg har fejret 7 års fødselsdag. Jeg fatter ikke hvor de 7 år er blevet af. Sygdommen holder sig næsten i ro, dog med udfordringer som jeg vil fortælle om nedenfor. Det seneste år har budt på verdenskonference i Rom og workshop i Zagreb. Jeg er meget aktiv i både ind- og udland og har den indstilling at jeg vil have min fjende tæt på kroppen. Så derfor drager jeg ud for at lære, samt hive informationer hjem til mine med-fæller. Hårdt er det, men samtid meget spændende.

Jeg har en fantastisk arbejdsplads, der giver gode udfordringer der passer lige til mig og min gøren og laden.

Sygdommen udvikler sig dog stille, men konstant. De indre organer har det fint. Mine led har erklæret krig med mig. Så nu indleder vi en biologisk krigsførsel på eksperimentielt plan. Jeg skal starte på medicinen Orencia, og jeg har tænkt mig at genoplive denne blog ved at berette om min oplevelse af medicinen, og om håbet om bedring i de inflammatoriske led bliver bedre.

Samtidig kan jeg nu og her fortælle, at jeg er begyndt hos en kiropraktor, og det er et rent mirakel når jeg blidt får et lille klem og f.eks. får sat ryggen i en tilstand, hvor den er knap så smertefuld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *