Teleangiektasier

Ligeså mange tilfælde af sklerodermi – ligeså mange varianter finder du. Sådan kan man nogle gange fornemme det, når man møder én med sklerodermi. For den rammer ikke samme organer hos alle. Derudover kan den ramme blodkarene og hos nogle vil der opstå sprængninger i de små blodkar og vil se ud som små røde prikker i ansigtet, nogle større end andre. De hedder teleangiektasier.

Teleangiektasier er en kronisk udvidelse af blodkarene, dvs blodsprængninger i ansigtet. Det er en tilstand som kan ramme alle, med eller uden sklerodermi. Mange med den kroniske hudsygdom rosacea kan opleve teleangiektasier.

Hvis du laver en google billedsøgning på teleangiektasier vil du se billeder af de forskellige måder det kan udforme sig på.

Hos sklerodermi patienter kan det fremstå som en del af den begrænsede form for systemisk sklerodermi, tidligere kaldet CREST (calcinosis, raynaud, esophagus, sclerodactyly, telestangiektasia), og hos nogle lungeproblemer efter mange år.

Når teleangiektasier opstår i forbindelse med den primære diagnose, sklerodermi, så kalder man det sekundær teleangiektasie.

Det er ikke farligt. Kosmetisk kan det genere mange og det kan fjernes med laserbehandling, idet det får blodkarene til at trække sig sammen. Det får dog ikke teleangiektasierne til at forsvinde, da de kan komme igen.

Jeg har tendens til teleangiektasier og har fået laserbehandlig ved min sklerodermi specialist nogle gange. Det gør ikke ondt under behandlingen, men dagene efter hæver ansigtet op. Der går ca en uge og så har ansigtet fundet tilbage til standard igen, og det ser rigtig fint ud. Ulempen er, at de kommer igen, så det er værd at overveje make-up til at dække dem.

Jeg har stor glæde af Bare Minerals og apotekets Dermablend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *